Oz opsummeret:

Australien er krydset af paa listen, og vi er rykket videre til naeste havn: New Zealand. Her lidt paratviden vi har opsamlet i mellemtiden..

- Der er usaedvanligt meget farligt. Planter, dyr - you name it, det kan slaa dig ihjel det hele!

- Der er langt til alt! 4 timer er en kort tur..

- Der findes IKKE dropbears. Random ozzies vil forsoege at overbevise dig. Tro ikke paa det, det er nemlig ret pinlig naar man spoerger en anden australier om de rent faktisk findes..

- Laekre strande. I spandevis! Yum.

- Paene Australske maend. Tjek!

- Australiere et ret laidback. "Hvad siger du?! Kan den slaa mig ihjel?" , "tja ja, men altsaa kun hvis du irriterer den..". Doh!

- De har enormt undelige bynavne. Wollongong - Helt aerligt?

- Flipflopper hedder Thongs i Oz. Det er ret godt at vide, ellers kan man ende med nogle undelige samtaler!

Jomfru Regnskov og Oz Day!

Som vi sad i bussen til Cairns, nærmede vi os hastigt enden på Australien, og kunne så småt begynde at glæde os til New Zealand.
Cairns havde enormt mange oplevelser at byde på, men da vi havde set noget af Great Barrier, tog vi på en heldagstur til Cape Tribulation regnskoven nord for Cairns. Vist nok verdens ældste regnskov..

Vi blev hentet om morgenen på hostellet, og kørt op ad den smukkeste kyststrækning til en lille landsby, hvor vi tog på krokodille safari på Daintreefloden . Det var ret morsom da flodskipper var en rigtig born and bred aussie. ja, vi kunne knap forstå hvad han sagde, på trods af at han havde en hulens masse at fortælle! Vi så to krokodiller som solede sig på bredden af floden, en sort Treesnake, og små grønne myre som åbenbart smagte af citron, hvis man spiste numsen (vi sagde pænt nej tak..).

Tilbage på fastlandet var det tilbage i bussen og gennem sukkerrørsland (åbenbart dyrker Queensland, Australien noget af verdens bedste sukkerrør), og op til regnskoven hvor vi tog på en lille tur ind i skoven, på de rejste stier. Der var nogen fantastiske planter (islr træerne!), men dyrene holdt sig væk, bortset fra edderkopper altså! Regntiden var lige begyndt, men da der var ophold i vejret da vi var i Daintree, benyttede krybene sig af muligheden til at strække (alle) benene! Irk..

Efter var der frokost, en lille regnskylle, og ud mod et sted kaldet Mossman Gorge. Vi holdt ind på en p-plads, gik så ned til det stykke af floden, hvor der var mindst chance for at blive slået ihjel :) og så svømmede det mest fantastiske sted i verden. Lige ved et vandfald, fuldstændig omgivet af ældgamle træer. Det konkluderede en helt fantastisk tur, som jeg slet ikke kan retfærdiggøre her - Saa, billedspam!

Traerne laver paraplyroedder for ikke at vaelte

Issmagning af regnskovssmage



Mossman Gorge

Men helt igennem utroligt.
Tilbage var kun et kort stop i Port Douglas (en rigmands by som før havde højeste gennemsnits indkomst pr indbygger pga. af alle de millionære der boede i byen), og så ellers tilbage til Cairns.

D. 26 januar var den sidste dag i Oz, var tilfældigvis Australia Day. En national dag til at fejre, tja, Australien og at være australier. Så vi tog ind i centrum, og fik en lækker frokost, satte os på en græsplæne med en is, og nødt noget af den underholdning der var planlagt. Det indeholdt blandt andet et lille marked, og "thong-throw". Her skal det lige siges, at i Australien kalder man flipflopper for thongs. det kan skabe lidt forvirring..
 

 Det var vores aller sidste dag i Oz!


 

Sail Away

Tilbage fra Fraser Islands, vores næste mål var Airlie Beach og den underskønne Whitsundays øgruppe. Men da Australien åbenbart er et ret stort land, tog vi igen et lille ophold i en lille by ved navn 1770/Agnes Water. Hvorfor byen har to navne, fandt vi egentlig aldrig ud af, men 1770 har vist noget at gøre med Capt. Cook. Se der fik i lidt kultur hva :)
Men en hyggelig by, som desværre ikke viste sig fra sin bedste side, da det regnede hele tiden.

Airlie Beach viste sig at være en lækker lille havne by, men blegner totalt ved siden af vores tur til Whitsunday øerne (som også er en del af Great Barrier Reef!). Vi havde booket en tur med et af de mindre skibe, kun 11 gæster og så skipper og deckhand Dave. En hyggelig men meget broget flok. Vi sejlede fra havn i Ragamuffin II, en ex racer yacht - og det er cirkus det fakta jeg kan om båden.
Det første sted vi lagde anker, var ved et smukt lille rev, hvor de der skulle dykke, blev sejlet i gummibåd over til en designeret gummibåd. Vi andre blev ved revet, og fik den første snorkeltur. Vi så alskens faverige fisk, og vi så også Nemo (vi sku' hilse!). Senere sejlede vi ind i en lille bugt og lagde anker for natten.
Næste morgen sprang vi i vandet, og svoemmede ind til en sandbanke, som vi svoemmede langs. Vi fik vores 1. skildpadde swim og saa den stoeste stingray i mands minde! Sammedag blev vi smidt af ved Whitehaven Beach. Vi har desvaerre ingenbilleder derfra, men google det! Der er eddermanme smukt!
Efter en tur paa stranden sejlede vi ind i en lille bugt, og lagde til for natten. Men inden det blev moerkt sejlede skipper os ind til kysten og lod os gaa paa opdagelse! Den sidste dag boed paa en lille strandtur, hvor Jose og jeg dog tog os en lur paa daekket :), og endnu en fantastisk snorkeloplevelse (hvorfor invisterede man ikke i en undervandskamera!!).

Det stolte skib Ragamuffin II

Fodring af Batfish, og Skipper viste skills i at fange dem!

Bird Rock

Da vi kom i havn traengte vi alle staerkt til et bad og en lur, og saa boed aftenen ellers paa afskeds drinks!

En del af Ragamuffin Crewet

En Hulens Masse Sand

Dagen efter Australia Zoo successen, tog vi bussen mod Rainbow Beach og Frasier Island. Da det var en længere strækning, valgte vi at tage nogen dage i en lille by, Noosa. Hyggeligt lille sted med ikke alt for meget at lave, og en lækker lille strand. Her brugte vi lidt tid på at lave ingenting, og nå ja ikke så meget andet.
 

Rainbow Beach viste sig at være endnu mindre. Men her var det ikke byen der var målet men derimod Fraser Island. Verdens største sandø!
Vi ankom til rainbow to dage før afgang, så vi fik ordnet lidt praktisk, og gik på stranden. Hvor jeg kom hjem med én ildrød arm, da jeg på en eller anden måde havde formået ikke at få smurt den ind i solcreme. Doh.. Samme nat var der også indbrud på hostellet, så jeg og en masse andre fik stjålet håndklæder og andre badetøj, der hang til tørre. Heldigvis havde jeg en ekstra dag til at få anskaffet et nyt. Men mange skulle afsted til Fraser om morgenen, og kom derfor afsted uden. Ret så træls når man skal være omgivet af sand og vand i 3 dage!
 

Endelig oprandt morgenen hvor vores tur havde afgang. Vi var allerede blevet delt op i grupper, og vi endte med at køre sammen med to irske fyre og to tyske piger. Turen vi tog var en *Tag-along-tour*, hvilket betyder vi selv skulle køre bilerne, og så havde 1 *lead-driver* for hver 5. bil. Så vi fik begge aprøvet vores 4WD skills, og jo, vi er ret hårde til det :)
Vi blev færget til øen på en lille færge og så var der ellers sandø for alle pengene!
Kilometervis af strand, skove, ferskvands søer og endda et skibsvrag! Vi sov i telt og lavede mad over gasblus de to nætter vi var der. Vi blev angrebet af marshflies, og infiltreret af dingoer. Vi gik igennem en lille ørken, og badede i den skønneste oase, og vi så de smukkeste steder. Det var fantastisk.

Oerkenvandring!



En lille koelig stroem hvor toemmermaendene kunne vaskes vaek.



Skibet stoedt paa grund i 1930'erne, og man har opgivet at flytte det.

Champagne Pools

Udsigtspunkt fra Indian Head

Lake MacKenzie, moeghamrende fantastisk!