mandag den 29. august 2011

Sidste Melding fra Hjemmefronten

I hvert fald for Kat's vedkommende!

Jose og jeg har (endelig?) fået bloggen op at køre, og nå ja, med 6 timer til at jeg står på mit første fly, er det første indlæg vel på sin plads :)

Og lad os da lige starte med en lille forklaring:
D. 30. August drager jeg afsted mod det mørke Afrika, med kurs mod det aller mørkeste Namibia. En god måned senere snupper Jose en flyver med kurs mod Cape Town, og derfra drager vi sammen videre ud i verden, i hvert fald for de næste 6 måneder!
Foran os venter Sydafrika, Indien, Thailand, Australien og New Zealand og det bliver ikke for sjov!
- Ej okay måske lidt sjovt ;)

Vi kommer både til at rejse på egen hånd og med andre ligesindede, med alt fra Fly til Campervan, og vi tramper videre vabler eller ej!
Vi er kommet for at opleve, og Æ tror nok det blywer møj fin'!


Vi vil gøre vores bedste for at holde jer rimligt opdaterede derhjemme, og give jer en fornemmelse af hvad vi kommer ud for på vores færd, dog må i bære over med dårlige internetforbindelser, triviel udmattelse og de tilbagevendende tømmermænd ;) Men hold jer endelig ikke tilbage fra at lægge en kommentar eller smide en mail. Det er altid godt med en hilsen hjemmefra, og sikkert også pænt sundt for den mentale tilstand ;)

Her starter mit eventyr

Sjos og jeg på vores første store eventyr - 1. skoledag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar