søndag den 11. december 2011

Smukke Chiang Mai - Del 1

Vi forlod Bangkok om aftenen, og tog fra busterminalen mod Chiang Mai i nord. På vejen så vi for første gang, hvordan de historiske oversvømmelser, stadig påvirkede landet. Folk på broer, i vejsiden af motorvejen, og i de få grøfter der stadig var tørre. Selv bussen vi var med måtte tage hensyn til oversvømmede dele af motorvejen.
Vi ankom til Chiang Mai tidligt om morgenen, og fik med besvær en taxi til vores nye tilholdssted - Lai Thai Guesthouse. Super lækkert sted med pool, aircon og rengøring (!), og stadig på backpacker budget. Win!

De første par dage blev brugt på at udforske bydelen, den østlige del af den gamle by som blandt andet bød på den famøse Nightbazaar. Dagen skulle der ske lidt. Vi meldte os på en heldags tur, og stod for en gangs skyld op kl 7! Først kørte vi en time, for at komme ud af Chiang Mai og op i de nærtliggende bjergregioner. Første stop blev en elefant camp, hvor vi skulle på tur på ryggen af de store dyr. Yay! Noget vi havde glædet os til siden vi tog hjemmefra. Turen blev kun endnu bedre af at vi blev fulgt/ført af den sødeste lille elefantunge.






Turen, der varede en time, var helt fantastisk! Vi så noget af den skønneste natur, og fik vist hvor adrætte elefanter egentlig er. De kan med lethed klatre op af mindre skrænter, og balancere i ujævnt terræn. Vi fik lidt kvali-tid med baby elefant, inden de måtte rive os væk, så vi ku komme videre :)

Herefter så vi lidt landsbyliv, som egentlig var ret uinterressant og noget uinspirerende, og fluks var det videre til det mest underskønne vandfald!


Vi måtte gå lidt ad ufremkommelige stier, og på noget glatte klipper, hvor Jose måtte ned at kysse stenen, hun slap heldigvis billigt kun med hudafskrapninger og et blåt knæ, men det var det hele værd da vi kom frem!
Det var så smukt, og vandet var klart. Hurtigt fik vi skiftet til badetøj, og begav os på (endnu mere ) glatte klipper ud til og ind under vandfaldet. Jeg sys det var en af de mere spektakulære oplevelser på denne tur. Hvorfor ved jeg ikke, men der er altså et eller andet ved at at og få flere hundrede (hvis ikke tusinder) liter vand ned i hovedet!
Efter et skift til tørt tøj, blev det tid til frokost hos et lille lokalt vejside køkken. En noget interessant middag der både bød på den lækreste ananas jeg nogensinde har smagt, og larver i grønsagssuppen!

Efterfølgende drog vi videre til det sidste stop på turen: Bamboo rafts. En stille tur ned af floden på traditionelle tømmerflåder af bambus. Troede vi...
Vi blev sat ud på en flåde at 7 bambusrør bundet sammen af gummislanger i hver ende med en (meget) ung guide til at føre os "sikkert" i land. Der var intet at sidde på, så det var enten at stå eller sidde i vandet der konstant løb over flåden! Vi valgte at sidde! Det viste sig at være det kloge valg, da nogle drenge, der var med på turen og havde valgt at stå, kæntrede mod en klippe der slog flåden fra hinanden 10 min senere! Heldig vis var det et lavt sted på floden, men strømmen var stadig stærk, så de havde en kamp med at få samlet flåden, og komme op igen! Det var ikke længe før vi alle var drivvåde. Så meget for tørt tøj! Vi var flere gange tæt på at ryge i vandet, og jeg blev an smule bekymret da guiden spurgte om der var nogen der ikke kunne svømme (Det var vel og mærke 40 min inde i turen, og ingen havde fået udleveret en redningsvest!), da der ville komme et større fald, hvor flåderne havde de med at kæntre.. Vi klarede os dog igennem uden at ryge i, men sikke en oplevelse!Desvaere ingen billeder herfra, men det tilgiver i os nok ;)

Knus Kat

Ingen kommentarer:

Send en kommentar