Da vi ankom til Jeffrey´s Bay, blev vi mødt af en vaskeægte kliche. Surferen, som mange troede var uddød, stod foran os i levende live!
En mand, ikke meget under 40, med vigende hårgrænse og dreadlocks næsten ned til livet, og tydeligvis permanent gæst. Han tjente til dagen og vejen, ved at sælge sine hjemmelavede smykker.
Hostellet, Island Vibe, var tydeligvis et meget populært sted for surfcrowden, og der var en større gruppe, som hang ud i længere perioder. Jeg vil gerne indrømme, Jose og jeg følte os en smule på ukendt territorium.
Men, der er en løsning på alt! Så vi meldte os på tre dages surfkursus :D
Vi startede næste morgen, på en overskyet men dejlig dag. Først skulle vi igennem alle grundbevægelserne på stranden, så med brættet på sandet, gik vi frejdigt igang. It was not pretty.. Forestil jer fire mennesker i våddragt, lege surfere på sandet. You get my drift?
Anyways, efter den lille seance var vi endelig i vandet. Jeg kan sige jer så meget, det er ikke så nemt som folk får det til at se ud! Jose var rimlig cool, og klarede at stå på brættet i første lesson, jeg derimod failede miserabelt. Jeg fik renset mavesækken med saltvand, det er helt sikkert.
Næste morgen stod vi op til en lorte dag. Der var en pålandsvind af kuling styrke, overskyet med spredte byger, og nå ja det var røvkoldt! Surfing var udelukket, og med mangel på andet at lave på hostellet, smuttede vi ud i J´Bay by.
Byen er ikke noget at skrive hjem om. Den ligner til forveksling Thyborøn på en meget forladt gråvejrsdag, og det eneste lyspunkt er en kæmpe Billabong Factory Outlet Store. Og jeg mener kæmpe! Jose og jeg brugte en del timer derinde, men købte overraskende lidt! Der var så meget at det var komplet uoverskueligt, så det meste af tiden blev brugt på at rende butikken rundt efter andre størrelser.
Dag tre på surf academy så temmelig sort ud, da vi stod op. Vinden havde aftaget lidt, men der var stadig gråvejr og bølgerne var en anelse skræmmende! Men instruktøren sagde `kom frejdig!` og så måtte vi jo i vandet!
Det blev en hård tur, for bølgerne kom tæt og strømmen var stærk i det lave vand. Så når vi havde fanget en bølge (endelig), måtte vi trampe ud mod 3 meter høje bølger, og en strøm der trak sidenlæns! Endnu engang viste Kathrine Kirk ikke meget føling for surfningens ædle kunst, og kom kun kortvarigt op og stå et par gange. Mens Jose med stor koncentration fik fanget en del bølger. Efter 2 timers hård kamp mod Océanne, der viste sig fra sin mere bitchede side, ku vi endelig gå til en tiltrængt frokost.
Men pausen var kortvarig. En time senere kom Coach og sagde at den lesson vi missede i gå, kunne da lige så godt tage nu! Øh, okay?
I våddragt og brættet på hoften og så var vi klar igen! Trætheden tog til, og benene stod svagere og svagere mod bølgerne. Men denne gang var der succes! Jeg stod pludselig på brættet og stod der det meste af sidste lesson :)
Det var meget trætte piger der stod på bussen den aften, men det var en fed oplevelse, og det er bestemt ikke sidste gang frk. Kirk kommer på et surfbræt.
P.S.: Vi så ingen hajer ;)
- Posted using BlogPress from my iPhone
Ingen kommentarer:
Send en kommentar