Vores første stop på Baz bus ruten blev Mossel Bay, en søvnig lille kystby- lidt a la Thyborøn, bare med et anderledes klima og en mørkere befolkning. For det første ankom vi noget senere end planlagt, til vores første destination. Kathrine og jeg havde været oppe godt før 7 da vi skulle nå og med bussen, men da vi har fået tjekket ud og pakket alle vores ting, får vi at vide i receptionen at bussen først kommer efter 10... Surt. Vi bruger dagen på at spise morgenmadsbuffet og se nyheder.
Det hostel vi har bestilt i Mossel Bay i vores spæde begyndelse af vores Sydafrikanske eventyr, er det billigste, det tætteste på stranden og det der lød sjovt. Men var det sjovt spørger i så?
Neeej, ikke rigtig. Vores hostel var et originalt gammel sovetog fra SA, det lå direkte på stranden uden så meget andet omkring.
Vores "værelse" bestod af 2 senge/2 togsæder klædt i læder, et bord i midten, to vinduer og et gulvareal på 0,3x0,3 m2. Fedest!? En rigtig sovekupé. Efter at vores skydedør var blevet lukket kigger vi på hinanden og aftaler at vi kun skal være her en enkelt nat. Ved nærmere eftersyn fungerer kun 1 ud af 5 lamper, der er lange sorte hår under Kaths dyne og rullegardinet vil ikke rigtig rulle ned. Øv. Det positive var dog udsigten til den flotteste strand og nogle meget søde ejere.
Mosselbay by havde ikke noget særligt at byde på. Vi havde brugt det meste af morgenen på at lede efter morgenmad og måtte tage til takke med en meget snasket burger.
Vi tog herefter videre til Plettenberg bay, endnu en naturskøn kystby med lange sandstrande, hvaler, delfiner og sæler.
Her boede vi på Amakaya (betyder hjem), og ja, det føltes nærmest som hjemme, de var utrolig gæstfrie og ville meget gerne snakke og fortælle. Første da blev brugt på Black water tubin som foregik i Storms River, det gik ud på at man sidder i en lille gul oppustelig gummiring og lader sig glide ned af vandfald, dog var vandet lavt pga. at det stadig er vinter, så vi fik også lov til at padle en del, men det gjorde os ikke noget for det var smukt og idyllisk - lige indtil instruktørene kom snigende op bagfra og væltede dig i vandet. Der var også flere forskellige klippespring til de mere vovede, alt mellem 10 til 1 meter. Vi havde en rigtig sjov dag som blev afsluttet med en guided hjemtur af hostelejeren Dave. Om aftenen kunne jeg (jose) tælle utallige store fæle blå mærker efter at have været lidt for ivrig ned af vandfaldene.
Vores 2. nat startede dog knapt så godt, da vi fik en "gæst" i vores værelse, en dejlig edderkop på størrelse med en hånd, kravlede lystigt rundt på en af køjernes stolper, og inden nogen kunne tælle til 5 var både kath og jeg uden for døren (mig i underbukser), vi fik vækket en stakkels mand som arbejder der, han tog et bræt med sig og 5 minutter senere hører vi et par brag - endelig fik han krænget bæstet. Vi kommer ind igen, kath i seng med en bog, og mig som går nervøst rundt og skanner rummet. 5 minutter senere er vi på den igen, jeg er ude før kath når at fatte hvad der sker. Ind og vække den stakkels mand igen - hans melding: Nu fandt jeg 2 derinde, vi må hellere flytte jer for jeg tror der er et hul et eller andet sted hvor de kommer ind. Midt nat for vi så bakset al vores pakkernellike til et andet doorm hvor vi vækker en anden stakkels sjæl. Det blev en urolig nat.
Næste dag insisterer vores "spider slayer" på at vise mig liget så jeg rigtig kan se hvor stor den er, derefter fortæller han at han fandt ikke mindre en 7 styks som lystigt boltrede sig i rummet. Sikken dejlig morgen.
Vi skulle mødes med kaths ven Kerry fra Harnas, på stranden. Hun foreslog at vi tog med ud og dykkede med sæler. Hurtigt kom vi i en våddragt, fik udleveret snorkler samt svømmefødder. Selve turen derud foregik i meget høj fart i en lille båd - lige der ønskede vi os en sele. Til mor Heidi og mor Connie: Inden vi hoppede i vandet blev der sendt et instrument ned til at skræmme eventuelle hajer væk, inden vi skulle ned i det 18 meter dybe blå. Vi fik så lov at svømme i en sæl koloni med ikke mindre en 4000 vilde sæler, det var en lidt skræmmende oplevelse, især da Kerry spottede en 7 meter lang sten, der så viste sig at være en elefantsæl på ikke mindre en 3 ton, det kan være ret uhyggeligt at svømme rundt og pludselig kigge ind i et par store sorte øjne, meget store sorte øjne endda.
Næste dag tog vi på hesterygssafari i Plettenberg gamepark reserve, vi så rigtig mange forskellige dyr, bl. a. zebra, krokodille, giraf, impala, springbok, næsehorn, flodhest, bøffel og da vi var på hesteryg lykkedes det os at komme rigtig tæt på de vilde dyr, en fed oplevelse på en af de heldige dage med 38 grader lige i middagssolen.
I plettenberg var vi generalt rigtig heldige med vejret.
Håber at alle I derhjemme nyder det danske efterår mens vi daser på stranden.
Josephine
- Posted using BlogPress from my iPhone
Ingen kommentarer:
Send en kommentar