Markedsplads i Thai landsby... Man kan da ogsaa saelge alt!!
onsdag den 14. december 2011
mandag den 12. december 2011
Herlige Chiang Mai - Del 2
Efter den foer naevnte meget begivenhedsrige udflugt, tog vi os en dag til at lave kun lidt mere end ingenting! Vi havde tidligt bestemt os for også at tage på en tur, ud og se de forskellige stammer, der på den ene eller anden måde er imigreret til det nordlige Thailand, heriblandt de famøse Long Neck stammer. Så næste dag tog vi på en lidt mindre actionpræget tur! Det kun klart måles på alders niveauet, hvor vi klart var de yngste med mindst ti år i vores favør!
Turen bød først på et besøg til en nært liggende orkidefarm med tilhørende sommerfugle opdræt. Orkidefarmen var ganske imponerende, med en instruktion i at gro orkideer, en giftshop med smykker lavet af selve orkideblomsten og et besøg i deres farverige drivhus. Sommerfulgene var et letdown, med kun et lille indelukke hvor en 4-5 brune sommerfulge flaksede rundt.
Det var et kort besøg, og hurtigt måtte vi videre til at besøge de to stammer og tilhoerende landsbyer, ja de hed noget al a Akka og Lius, men hæng mig ikke op på det. De var oprindelig fra Burma og Kina men oldgamle krige havde drevet dem bort. Ikke saa meget at sige her, det bliver sagt i billeder :)
Da vi alle var kommet ud af hulens dunkle lys, var det tid til turens højdepunkt og sidste stop, som desværre viste sig at være et let down. Vi besøgte en lille turist by af Long Neck og Big Ear folket, der mest af alt bestod af en lille hovedgade med boder der solgte turist nicknack. Kvinderne havde ganske rigtig de mange ringe om både hals ben og arme, men autentiske i oplevelsen faldt tungt til jorden.
Vi brugte tre dage mere i dejlige Chiang Mai, hvor vi besøgte night Bazaar som er et natligt marked som specialisere sig i alt slags turist gøjl og spas og kopivarer af både høje og lave mærker :) Vi fik også set Sunday Market, som egentlig bare er Night Bazaar om søndagen på en anden plads :) den tredje morgen tjekkede vi ud af hotellet og sugede os fast på de gratis internet, inden vi skulle videre med natbussen til Bangkok.
Efter den foer naevnte meget begivenhedsrige udflugt, tog vi os en dag til at lave kun lidt mere end ingenting! Vi havde tidligt bestemt os for også at tage på en tur, ud og se de forskellige stammer, der på den ene eller anden måde er imigreret til det nordlige Thailand, heriblandt de famøse Long Neck stammer. Så næste dag tog vi på en lidt mindre actionpræget tur! Det kun klart måles på alders niveauet, hvor vi klart var de yngste med mindst ti år i vores favør!
Turen bød først på et besøg til en nært liggende orkidefarm med tilhørende sommerfugle opdræt. Orkidefarmen var ganske imponerende, med en instruktion i at gro orkideer, en giftshop med smykker lavet af selve orkideblomsten og et besøg i deres farverige drivhus. Sommerfulgene var et letdown, med kun et lille indelukke hvor en 4-5 brune sommerfulge flaksede rundt.
 |
| Instruktion i Orkide opdraet - Jeg her glemt det hele.. |
Det var et kort besøg, og hurtigt måtte vi videre til at besøge de to stammer og tilhoerende landsbyer, ja de hed noget al a Akka og Lius, men hæng mig ikke op på det. De var oprindelig fra Burma og Kina men oldgamle krige havde drevet dem bort. Ikke saa meget at sige her, det bliver sagt i billeder :)
 |
Peanut hoesten..    Efter var der frokost, før vi skulle besøge et tempel der var hugget ud af underjordiske huler af eneboere. Ret imponerende og et smukt syn af underjordiske huler og strukturer. Udenfor var der en sø der udsprang fra de underjordiske kilder, hvori hellige havkatte så store som middelstore hunde svømmede rundt! |
 |
| Gaet et dyr? |
Da vi alle var kommet ud af hulens dunkle lys, var det tid til turens højdepunkt og sidste stop, som desværre viste sig at være et let down. Vi besøgte en lille turist by af Long Neck og Big Ear folket, der mest af alt bestod af en lille hovedgade med boder der solgte turist nicknack. Kvinderne havde ganske rigtig de mange ringe om både hals ben og arme, men autentiske i oplevelsen faldt tungt til jorden.
Vi brugte tre dage mere i dejlige Chiang Mai, hvor vi besøgte night Bazaar som er et natligt marked som specialisere sig i alt slags turist gøjl og spas og kopivarer af både høje og lave mærker :) Vi fik også set Sunday Market, som egentlig bare er Night Bazaar om søndagen på en anden plads :) den tredje morgen tjekkede vi ud af hotellet og sugede os fast på de gratis internet, inden vi skulle videre med natbussen til Bangkok.
søndag den 11. december 2011
Smukke Chiang Mai - Del 1
Vi forlod Bangkok om aftenen, og tog fra busterminalen mod Chiang Mai i nord. På vejen så vi for første gang, hvordan de historiske oversvømmelser, stadig påvirkede landet. Folk på broer, i vejsiden af motorvejen, og i de få grøfter der stadig var tørre. Selv bussen vi var med måtte tage hensyn til oversvømmede dele af motorvejen.
Vi ankom til Chiang Mai tidligt om morgenen, og fik med besvær en taxi til vores nye tilholdssted - Lai Thai Guesthouse. Super lækkert sted med pool, aircon og rengøring (!), og stadig på backpacker budget. Win!
De første par dage blev brugt på at udforske bydelen, den østlige del af den gamle by som blandt andet bød på den famøse Nightbazaar. Dagen skulle der ske lidt. Vi meldte os på en heldags tur, og stod for en gangs skyld op kl 7! Først kørte vi en time, for at komme ud af Chiang Mai og op i de nærtliggende bjergregioner. Første stop blev en elefant camp, hvor vi skulle på tur på ryggen af de store dyr. Yay! Noget vi havde glædet os til siden vi tog hjemmefra. Turen blev kun endnu bedre af at vi blev fulgt/ført af den sødeste lille elefantunge.
Turen, der varede en time, var helt fantastisk! Vi så noget af den skønneste natur, og fik vist hvor adrætte elefanter egentlig er. De kan med lethed klatre op af mindre skrænter, og balancere i ujævnt terræn. Vi fik lidt kvali-tid med baby elefant, inden de måtte rive os væk, så vi ku komme videre :)
Herefter så vi lidt landsbyliv, som egentlig var ret uinterressant og noget uinspirerende, og fluks var det videre til det mest underskønne vandfald!
Vi måtte gå lidt ad ufremkommelige stier, og på noget glatte klipper, hvor Jose måtte ned at kysse stenen, hun slap heldigvis billigt kun med hudafskrapninger og et blåt knæ, men det var det hele værd da vi kom frem!
Det var så smukt, og vandet var klart. Hurtigt fik vi skiftet til badetøj, og begav os på (endnu mere ) glatte klipper ud til og ind under vandfaldet. Jeg sys det var en af de mere spektakulære oplevelser på denne tur. Hvorfor ved jeg ikke, men der er altså et eller andet ved at at og få flere hundrede (hvis ikke tusinder) liter vand ned i hovedet!
Efter et skift til tørt tøj, blev det tid til frokost hos et lille lokalt vejside køkken. En noget interessant middag der både bød på den lækreste ananas jeg nogensinde har smagt, og larver i grønsagssuppen!
Efterfølgende drog vi videre til det sidste stop på turen: Bamboo rafts. En stille tur ned af floden på traditionelle tømmerflåder af bambus. Troede vi...
Vi blev sat ud på en flåde at 7 bambusrør bundet sammen af gummislanger i hver ende med en (meget) ung guide til at føre os "sikkert" i land. Der var intet at sidde på, så det var enten at stå eller sidde i vandet der konstant løb over flåden! Vi valgte at sidde! Det viste sig at være det kloge valg, da nogle drenge, der var med på turen og havde valgt at stå, kæntrede mod en klippe der slog flåden fra hinanden 10 min senere! Heldig vis var det et lavt sted på floden, men strømmen var stadig stærk, så de havde en kamp med at få samlet flåden, og komme op igen! Det var ikke længe før vi alle var drivvåde. Så meget for tørt tøj! Vi var flere gange tæt på at ryge i vandet, og jeg blev an smule bekymret da guiden spurgte om der var nogen der ikke kunne svømme (Det var vel og mærke 40 min inde i turen, og ingen havde fået udleveret en redningsvest!), da der ville komme et større fald, hvor flåderne havde de med at kæntre.. Vi klarede os dog igennem uden at ryge i, men sikke en oplevelse!Desvaere ingen billeder herfra, men det tilgiver i os nok ;)
Knus Kat
Vi ankom til Chiang Mai tidligt om morgenen, og fik med besvær en taxi til vores nye tilholdssted - Lai Thai Guesthouse. Super lækkert sted med pool, aircon og rengøring (!), og stadig på backpacker budget. Win!
De første par dage blev brugt på at udforske bydelen, den østlige del af den gamle by som blandt andet bød på den famøse Nightbazaar. Dagen skulle der ske lidt. Vi meldte os på en heldags tur, og stod for en gangs skyld op kl 7! Først kørte vi en time, for at komme ud af Chiang Mai og op i de nærtliggende bjergregioner. Første stop blev en elefant camp, hvor vi skulle på tur på ryggen af de store dyr. Yay! Noget vi havde glædet os til siden vi tog hjemmefra. Turen blev kun endnu bedre af at vi blev fulgt/ført af den sødeste lille elefantunge.
Turen, der varede en time, var helt fantastisk! Vi så noget af den skønneste natur, og fik vist hvor adrætte elefanter egentlig er. De kan med lethed klatre op af mindre skrænter, og balancere i ujævnt terræn. Vi fik lidt kvali-tid med baby elefant, inden de måtte rive os væk, så vi ku komme videre :)
Herefter så vi lidt landsbyliv, som egentlig var ret uinterressant og noget uinspirerende, og fluks var det videre til det mest underskønne vandfald!
Vi måtte gå lidt ad ufremkommelige stier, og på noget glatte klipper, hvor Jose måtte ned at kysse stenen, hun slap heldigvis billigt kun med hudafskrapninger og et blåt knæ, men det var det hele værd da vi kom frem!
Det var så smukt, og vandet var klart. Hurtigt fik vi skiftet til badetøj, og begav os på (endnu mere ) glatte klipper ud til og ind under vandfaldet. Jeg sys det var en af de mere spektakulære oplevelser på denne tur. Hvorfor ved jeg ikke, men der er altså et eller andet ved at at og få flere hundrede (hvis ikke tusinder) liter vand ned i hovedet!
Efter et skift til tørt tøj, blev det tid til frokost hos et lille lokalt vejside køkken. En noget interessant middag der både bød på den lækreste ananas jeg nogensinde har smagt, og larver i grønsagssuppen!
Efterfølgende drog vi videre til det sidste stop på turen: Bamboo rafts. En stille tur ned af floden på traditionelle tømmerflåder af bambus. Troede vi...
Vi blev sat ud på en flåde at 7 bambusrør bundet sammen af gummislanger i hver ende med en (meget) ung guide til at føre os "sikkert" i land. Der var intet at sidde på, så det var enten at stå eller sidde i vandet der konstant løb over flåden! Vi valgte at sidde! Det viste sig at være det kloge valg, da nogle drenge, der var med på turen og havde valgt at stå, kæntrede mod en klippe der slog flåden fra hinanden 10 min senere! Heldig vis var det et lavt sted på floden, men strømmen var stadig stærk, så de havde en kamp med at få samlet flåden, og komme op igen! Det var ikke længe før vi alle var drivvåde. Så meget for tørt tøj! Vi var flere gange tæt på at ryge i vandet, og jeg blev an smule bekymret da guiden spurgte om der var nogen der ikke kunne svømme (Det var vel og mærke 40 min inde i turen, og ingen havde fået udleveret en redningsvest!), da der ville komme et større fald, hvor flåderne havde de med at kæntre.. Vi klarede os dog igennem uden at ryge i, men sikke en oplevelse!Desvaere ingen billeder herfra, men det tilgiver i os nok ;)
Knus Kat
lørdag den 10. december 2011
Aah Thailand..
... du dejlige rene og stille land. Hvertfald i forhold til vilde Indien som vi lige kom fra. Thailand var som sød musik, der var pinligt rent alle steder (ellers er vi bare holdt op med at se skidtet), der var ingen dytten, selv inde midt i Bangkok og der var ingen der stirrede eller prøvede på at sælge os noget hele tiden. Vi var glade.
Vi ankom planmæssigt til Bangkok og vores værelse var lækkert, A/C, minibar, alt hvad vi havde brug for, dette varede i midlertidigt kun 2 nætter, så skiftede vi til et billigere værelse; et lille rum med en køjeseng og en blæser i loftet, det var hvad der var. Prøv og spørg om vi svedte i 33 graders meget tropisk fugtig klima, det tror jeg nok vi gjorde. Efter et par dage i Bangkok med smukke templer, the reclining Buddha, the emerald buddha og og og et par besøg i de mange lækre shoppingcentre, ah du søde civilation, hvor vi havde savnet dig. I det hele taget bare det der med at gå ind i et supermarked, det var så godt efter Indien.
Efter 3 overnatninger i Bangkok tog vi mod Koh Chang, Thailands 2. største ø, mod øst. Det var præcist hvad vi havde brug for, varmt havvand, hvid sandstrand, dejligt vejr, lækre skaldyr (til mig selv), fanta til Kath og billige solbriller. På Koh Chang brugte vi 3 dage på at lave absolut ingenting. Tiltrængt.
I øvrigt brugte vi første dag på Koh Chang på at vadde rundt på stranden med al vores oppakning, i middagssolen for at lede efter et sted at slå ly for natten. Ingen havde plads, og vi var bestemt ikke et kønt syn. Til sidste fandt vi dog et sted at sove.
Tilbage til Bangkok efter Koh Chang, mere shopping, sende alle vores souvenirs hjem fra Indien, og planlægge vores næste rejse op mod nord.
Konklusion: Thailand er meget varm, dyrere end Indien, men dejlig. Vi er forresten helt vildt i julestemning og har hver en (eller 4) jukalender app på vores mobil.
Knus og kram
Josephine
Vi ankom planmæssigt til Bangkok og vores værelse var lækkert, A/C, minibar, alt hvad vi havde brug for, dette varede i midlertidigt kun 2 nætter, så skiftede vi til et billigere værelse; et lille rum med en køjeseng og en blæser i loftet, det var hvad der var. Prøv og spørg om vi svedte i 33 graders meget tropisk fugtig klima, det tror jeg nok vi gjorde. Efter et par dage i Bangkok med smukke templer, the reclining Buddha, the emerald buddha og og og et par besøg i de mange lækre shoppingcentre, ah du søde civilation, hvor vi havde savnet dig. I det hele taget bare det der med at gå ind i et supermarked, det var så godt efter Indien.
Efter 3 overnatninger i Bangkok tog vi mod Koh Chang, Thailands 2. største ø, mod øst. Det var præcist hvad vi havde brug for, varmt havvand, hvid sandstrand, dejligt vejr, lækre skaldyr (til mig selv), fanta til Kath og billige solbriller. På Koh Chang brugte vi 3 dage på at lave absolut ingenting. Tiltrængt.
I øvrigt brugte vi første dag på Koh Chang på at vadde rundt på stranden med al vores oppakning, i middagssolen for at lede efter et sted at slå ly for natten. Ingen havde plads, og vi var bestemt ikke et kønt syn. Til sidste fandt vi dog et sted at sove.
Tilbage til Bangkok efter Koh Chang, mere shopping, sende alle vores souvenirs hjem fra Indien, og planlægge vores næste rejse op mod nord.
Konklusion: Thailand er meget varm, dyrere end Indien, men dejlig. Vi er forresten helt vildt i julestemning og har hver en (eller 4) jukalender app på vores mobil.
Knus og kram
Josephine
tirsdag den 22. november 2011
Vi er i Live!!
Vi kom godt til Indien, og vi kom godt derfra ...
Desværre blev bloggen lige valgt fra til fordel for en hulens masse fede oplevelser. Det ville simpelthen tage al vores tid i Thailand, hvis vi skulle samle op på det hele. Så de bliver gemt til når vi lander i DK igen. Så kan i jo høre det fra hestens egen mund ;)
I stedet bliver i spist af med en lille forkortet version , af hvordan jeg oplevede Indien:
 |
1. Køer |
Jep, der er går køer rundt over alt! De vandrer rundt i byerne, og passer sig selv. Bilerne er alle indforstået med at køer har forkørselsret, og derfor er de også skyld i en del trafikpropper. Normalvis er de ganske rolige, men vi har været vidne til et par episoder hvor mennesker er blevet skubbet rundt. Det kunne selvfølgelig være de bare villle kløes?
 |
2. Trafik |
Trafikken er kaotisk for at sige det mildt. Cykler, biler og scootere syer ind og ud mellem hinanden, tilsyneladende uden fastlagt vigepligt. Man kommer mere end ofte tæt på sammenstød, men overraskende sjælden sker de (I forhold til hvor ofte det er tæt på, alt er relativt!!).
 |
| 3. Mennesker |
Folk stirrer. Alle. Indere finder det ikke uhøfligt at stirre, som vi gør i DK, så de glor uden hæmninger. Det sker ofte hvis vores gruppe er samlet nogen steder, at indere simpelthen stiller sig i en ring kun for at glo.
 |
4. Billeder |
I forbindelse med forrige punkt - Folk har absolut ingen hæmninger med åbenlyst at fotografere os. Kamera, mobil, video you name it! - They´ve done it all.. Vi prøver at være venlige og sige ja, når de i det mindste spørger pænt. Men for det meste gør de det bare, hvilket er en smule komisk - Men hallo.. Det bliver en smule påtrængende.
5. Maden
Yup, den er spicy, og for en dansker der synes at kogte kartofler er the shit, er det en omvæltning. Men det er en tilvænningssag, og så snart man lærer frasen "No spicy!!" går det noget lettere. Og indisk mad kan være SÅ lækkert! Men man skal ikke forvente ikke kød hver dag.. Indien er en stor vegetar nation, og oftere end tit vi ender på vegetarkost. Jeg savner regelmæssig kød..
6. Historie
Indien har en rig, enorm interessant historisk arv, især før englænderne kom. Krige har ført til skift af herskere af forskellig religion, og har givet indien en befolkning af mange religioner. Det er virkelig interessant, at se så mange religioner eksistere nogenlunde fredeligt side om side.
 |
7. Transport |
Jeg har rejst med lokalbus, cykelrickshaw, Tuk-Tuk, kamelvogn, på kamel, sovetog, jeeps, almindelig tog og selvfølgelig en enkelt bil nu og da, og nu har jeg virkelig lært at sætte pris på dansk offentlig transport! Det er værst i togene, for der er et vist antal sæder, og så er der mindst ligeså mange billetter uden siddeplads! Selv med en billet skal man kæmpe for sin plads, for når man først har et sæde, giver man det ikke op bare sådan lige!
8. Delhi Belly
Vi har været ekstremt heldige! Intet akut, men Mave savner dansk mad!
 |
| Solopgang ved Taj Mahal |
Alt i alt var Indien fantastisk, og på nogle punkter forfærdelig. Kontrasterne er der konstant. Tiggende mennesker overalt, mens der konstant kører lange reklamer for ekstremt dyre smykker på fjernsynet. Vi besøgte fantastiske paladser og templer, og kørte i sovetog sammen med rotter og kakkelakker. Smukke Taj Mahal, og blot 4 meter udenfor dets mure - en horde af souvenirsælger med mini Taj i falsk marmor. Indien brændte sig fast i på min nethinde, både godt og skidt, og til tider trak det på kræfterne. Men jeg er fantastisk taknemmelig for, at jeg fik lov at se det hele.
- Posted using BlogPress from my iPhone
onsdag den 26. oktober 2011
Fredfulde Chintsa
Efter Jeffreys Bay var der et obligatorisk stop i Port Elizabeth for natten, derefter var det fuldfart (African style driving!) mod Chintsa.
Vi kørte af hovedvejen, ind på en grusvej og forsatte og forsatte. Vi var så langt ude at der ingenting var, indtil en lille by af hytter åbenbarede sig under træerne. Hostellet spredte sig ud på en bakke, og lagde næsten gemt under de vildtvoksende træer. Vores sovesal lagde næsten øverst, og havde en fantastisk udsigt over lagunen, og lidt længere væk, stranden og havet.
Vi brugte kun 2 nætter her, og dagene blev stortset kun brugt på stranden og ved havet, og så selvfølgelig på at nyde udsigten ;)
- Posted using BlogPress from my iPhone
Vi kørte af hovedvejen, ind på en grusvej og forsatte og forsatte. Vi var så langt ude at der ingenting var, indtil en lille by af hytter åbenbarede sig under træerne. Hostellet spredte sig ud på en bakke, og lagde næsten gemt under de vildtvoksende træer. Vores sovesal lagde næsten øverst, og havde en fantastisk udsigt over lagunen, og lidt længere væk, stranden og havet.
Vi brugte kun 2 nætter her, og dagene blev stortset kun brugt på stranden og ved havet, og så selvfølgelig på at nyde udsigten ;)
- Posted using BlogPress from my iPhone
søndag den 23. oktober 2011
Dudes, Dreads og Fede Bølger
Da vi ankom til Jeffrey´s Bay, blev vi mødt af en vaskeægte kliche. Surferen, som mange troede var uddød, stod foran os i levende live!
En mand, ikke meget under 40, med vigende hårgrænse og dreadlocks næsten ned til livet, og tydeligvis permanent gæst. Han tjente til dagen og vejen, ved at sælge sine hjemmelavede smykker.
Hostellet, Island Vibe, var tydeligvis et meget populært sted for surfcrowden, og der var en større gruppe, som hang ud i længere perioder. Jeg vil gerne indrømme, Jose og jeg følte os en smule på ukendt territorium.
Men, der er en løsning på alt! Så vi meldte os på tre dages surfkursus :D
Vi startede næste morgen, på en overskyet men dejlig dag. Først skulle vi igennem alle grundbevægelserne på stranden, så med brættet på sandet, gik vi frejdigt igang. It was not pretty.. Forestil jer fire mennesker i våddragt, lege surfere på sandet. You get my drift?
Anyways, efter den lille seance var vi endelig i vandet. Jeg kan sige jer så meget, det er ikke så nemt som folk får det til at se ud! Jose var rimlig cool, og klarede at stå på brættet i første lesson, jeg derimod failede miserabelt. Jeg fik renset mavesækken med saltvand, det er helt sikkert.
Næste morgen stod vi op til en lorte dag. Der var en pålandsvind af kuling styrke, overskyet med spredte byger, og nå ja det var røvkoldt! Surfing var udelukket, og med mangel på andet at lave på hostellet, smuttede vi ud i J´Bay by.
Byen er ikke noget at skrive hjem om. Den ligner til forveksling Thyborøn på en meget forladt gråvejrsdag, og det eneste lyspunkt er en kæmpe Billabong Factory Outlet Store. Og jeg mener kæmpe! Jose og jeg brugte en del timer derinde, men købte overraskende lidt! Der var så meget at det var komplet uoverskueligt, så det meste af tiden blev brugt på at rende butikken rundt efter andre størrelser.
Dag tre på surf academy så temmelig sort ud, da vi stod op. Vinden havde aftaget lidt, men der var stadig gråvejr og bølgerne var en anelse skræmmende! Men instruktøren sagde `kom frejdig!` og så måtte vi jo i vandet!
Det blev en hård tur, for bølgerne kom tæt og strømmen var stærk i det lave vand. Så når vi havde fanget en bølge (endelig), måtte vi trampe ud mod 3 meter høje bølger, og en strøm der trak sidenlæns! Endnu engang viste Kathrine Kirk ikke meget føling for surfningens ædle kunst, og kom kun kortvarigt op og stå et par gange. Mens Jose med stor koncentration fik fanget en del bølger. Efter 2 timers hård kamp mod Océanne, der viste sig fra sin mere bitchede side, ku vi endelig gå til en tiltrængt frokost.
Men pausen var kortvarig. En time senere kom Coach og sagde at den lesson vi missede i gå, kunne da lige så godt tage nu! Øh, okay?
I våddragt og brættet på hoften og så var vi klar igen! Trætheden tog til, og benene stod svagere og svagere mod bølgerne. Men denne gang var der succes! Jeg stod pludselig på brættet og stod der det meste af sidste lesson :)
Det var meget trætte piger der stod på bussen den aften, men det var en fed oplevelse, og det er bestemt ikke sidste gang frk. Kirk kommer på et surfbræt.
P.S.: Vi så ingen hajer ;)
- Posted using BlogPress from my iPhone
En mand, ikke meget under 40, med vigende hårgrænse og dreadlocks næsten ned til livet, og tydeligvis permanent gæst. Han tjente til dagen og vejen, ved at sælge sine hjemmelavede smykker.
Hostellet, Island Vibe, var tydeligvis et meget populært sted for surfcrowden, og der var en større gruppe, som hang ud i længere perioder. Jeg vil gerne indrømme, Jose og jeg følte os en smule på ukendt territorium.
Men, der er en løsning på alt! Så vi meldte os på tre dages surfkursus :D
Vi startede næste morgen, på en overskyet men dejlig dag. Først skulle vi igennem alle grundbevægelserne på stranden, så med brættet på sandet, gik vi frejdigt igang. It was not pretty.. Forestil jer fire mennesker i våddragt, lege surfere på sandet. You get my drift?
Anyways, efter den lille seance var vi endelig i vandet. Jeg kan sige jer så meget, det er ikke så nemt som folk får det til at se ud! Jose var rimlig cool, og klarede at stå på brættet i første lesson, jeg derimod failede miserabelt. Jeg fik renset mavesækken med saltvand, det er helt sikkert.
Næste morgen stod vi op til en lorte dag. Der var en pålandsvind af kuling styrke, overskyet med spredte byger, og nå ja det var røvkoldt! Surfing var udelukket, og med mangel på andet at lave på hostellet, smuttede vi ud i J´Bay by.
Byen er ikke noget at skrive hjem om. Den ligner til forveksling Thyborøn på en meget forladt gråvejrsdag, og det eneste lyspunkt er en kæmpe Billabong Factory Outlet Store. Og jeg mener kæmpe! Jose og jeg brugte en del timer derinde, men købte overraskende lidt! Der var så meget at det var komplet uoverskueligt, så det meste af tiden blev brugt på at rende butikken rundt efter andre størrelser.
Dag tre på surf academy så temmelig sort ud, da vi stod op. Vinden havde aftaget lidt, men der var stadig gråvejr og bølgerne var en anelse skræmmende! Men instruktøren sagde `kom frejdig!` og så måtte vi jo i vandet!
Det blev en hård tur, for bølgerne kom tæt og strømmen var stærk i det lave vand. Så når vi havde fanget en bølge (endelig), måtte vi trampe ud mod 3 meter høje bølger, og en strøm der trak sidenlæns! Endnu engang viste Kathrine Kirk ikke meget føling for surfningens ædle kunst, og kom kun kortvarigt op og stå et par gange. Mens Jose med stor koncentration fik fanget en del bølger. Efter 2 timers hård kamp mod Océanne, der viste sig fra sin mere bitchede side, ku vi endelig gå til en tiltrængt frokost.
Men pausen var kortvarig. En time senere kom Coach og sagde at den lesson vi missede i gå, kunne da lige så godt tage nu! Øh, okay?
I våddragt og brættet på hoften og så var vi klar igen! Trætheden tog til, og benene stod svagere og svagere mod bølgerne. Men denne gang var der succes! Jeg stod pludselig på brættet og stod der det meste af sidste lesson :)
Det var meget trætte piger der stod på bussen den aften, men det var en fed oplevelse, og det er bestemt ikke sidste gang frk. Kirk kommer på et surfbræt.
P.S.: Vi så ingen hajer ;)
- Posted using BlogPress from my iPhone
fredag den 21. oktober 2011
På kysttogt i tog mod eksotisk dyreliv i plett
Vores første stop på Baz bus ruten blev Mossel Bay, en søvnig lille kystby- lidt a la Thyborøn, bare med et anderledes klima og en mørkere befolkning. For det første ankom vi noget senere end planlagt, til vores første destination. Kathrine og jeg havde været oppe godt før 7 da vi skulle nå og med bussen, men da vi har fået tjekket ud og pakket alle vores ting, får vi at vide i receptionen at bussen først kommer efter 10... Surt. Vi bruger dagen på at spise morgenmadsbuffet og se nyheder.
Det hostel vi har bestilt i Mossel Bay i vores spæde begyndelse af vores Sydafrikanske eventyr, er det billigste, det tætteste på stranden og det der lød sjovt. Men var det sjovt spørger i så?
Neeej, ikke rigtig. Vores hostel var et originalt gammel sovetog fra SA, det lå direkte på stranden uden så meget andet omkring.
Vores "værelse" bestod af 2 senge/2 togsæder klædt i læder, et bord i midten, to vinduer og et gulvareal på 0,3x0,3 m2. Fedest!? En rigtig sovekupé. Efter at vores skydedør var blevet lukket kigger vi på hinanden og aftaler at vi kun skal være her en enkelt nat. Ved nærmere eftersyn fungerer kun 1 ud af 5 lamper, der er lange sorte hår under Kaths dyne og rullegardinet vil ikke rigtig rulle ned. Øv. Det positive var dog udsigten til den flotteste strand og nogle meget søde ejere.
Mosselbay by havde ikke noget særligt at byde på. Vi havde brugt det meste af morgenen på at lede efter morgenmad og måtte tage til takke med en meget snasket burger.
Vi tog herefter videre til Plettenberg bay, endnu en naturskøn kystby med lange sandstrande, hvaler, delfiner og sæler.
Her boede vi på Amakaya (betyder hjem), og ja, det føltes nærmest som hjemme, de var utrolig gæstfrie og ville meget gerne snakke og fortælle. Første da blev brugt på Black water tubin som foregik i Storms River, det gik ud på at man sidder i en lille gul oppustelig gummiring og lader sig glide ned af vandfald, dog var vandet lavt pga. at det stadig er vinter, så vi fik også lov til at padle en del, men det gjorde os ikke noget for det var smukt og idyllisk - lige indtil instruktørene kom snigende op bagfra og væltede dig i vandet. Der var også flere forskellige klippespring til de mere vovede, alt mellem 10 til 1 meter. Vi havde en rigtig sjov dag som blev afsluttet med en guided hjemtur af hostelejeren Dave. Om aftenen kunne jeg (jose) tælle utallige store fæle blå mærker efter at have været lidt for ivrig ned af vandfaldene.
Vores 2. nat startede dog knapt så godt, da vi fik en "gæst" i vores værelse, en dejlig edderkop på størrelse med en hånd, kravlede lystigt rundt på en af køjernes stolper, og inden nogen kunne tælle til 5 var både kath og jeg uden for døren (mig i underbukser), vi fik vækket en stakkels mand som arbejder der, han tog et bræt med sig og 5 minutter senere hører vi et par brag - endelig fik han krænget bæstet. Vi kommer ind igen, kath i seng med en bog, og mig som går nervøst rundt og skanner rummet. 5 minutter senere er vi på den igen, jeg er ude før kath når at fatte hvad der sker. Ind og vække den stakkels mand igen - hans melding: Nu fandt jeg 2 derinde, vi må hellere flytte jer for jeg tror der er et hul et eller andet sted hvor de kommer ind. Midt nat for vi så bakset al vores pakkernellike til et andet doorm hvor vi vækker en anden stakkels sjæl. Det blev en urolig nat.
Næste dag insisterer vores "spider slayer" på at vise mig liget så jeg rigtig kan se hvor stor den er, derefter fortæller han at han fandt ikke mindre en 7 styks som lystigt boltrede sig i rummet. Sikken dejlig morgen.
Vi skulle mødes med kaths ven Kerry fra Harnas, på stranden. Hun foreslog at vi tog med ud og dykkede med sæler. Hurtigt kom vi i en våddragt, fik udleveret snorkler samt svømmefødder. Selve turen derud foregik i meget høj fart i en lille båd - lige der ønskede vi os en sele. Til mor Heidi og mor Connie: Inden vi hoppede i vandet blev der sendt et instrument ned til at skræmme eventuelle hajer væk, inden vi skulle ned i det 18 meter dybe blå. Vi fik så lov at svømme i en sæl koloni med ikke mindre en 4000 vilde sæler, det var en lidt skræmmende oplevelse, især da Kerry spottede en 7 meter lang sten, der så viste sig at være en elefantsæl på ikke mindre en 3 ton, det kan være ret uhyggeligt at svømme rundt og pludselig kigge ind i et par store sorte øjne, meget store sorte øjne endda.
Næste dag tog vi på hesterygssafari i Plettenberg gamepark reserve, vi så rigtig mange forskellige dyr, bl. a. zebra, krokodille, giraf, impala, springbok, næsehorn, flodhest, bøffel og da vi var på hesteryg lykkedes det os at komme rigtig tæt på de vilde dyr, en fed oplevelse på en af de heldige dage med 38 grader lige i middagssolen.
I plettenberg var vi generalt rigtig heldige med vejret.
Håber at alle I derhjemme nyder det danske efterår mens vi daser på stranden.
Josephine
- Posted using BlogPress from my iPhone
Det hostel vi har bestilt i Mossel Bay i vores spæde begyndelse af vores Sydafrikanske eventyr, er det billigste, det tætteste på stranden og det der lød sjovt. Men var det sjovt spørger i så?
Neeej, ikke rigtig. Vores hostel var et originalt gammel sovetog fra SA, det lå direkte på stranden uden så meget andet omkring.
Vores "værelse" bestod af 2 senge/2 togsæder klædt i læder, et bord i midten, to vinduer og et gulvareal på 0,3x0,3 m2. Fedest!? En rigtig sovekupé. Efter at vores skydedør var blevet lukket kigger vi på hinanden og aftaler at vi kun skal være her en enkelt nat. Ved nærmere eftersyn fungerer kun 1 ud af 5 lamper, der er lange sorte hår under Kaths dyne og rullegardinet vil ikke rigtig rulle ned. Øv. Det positive var dog udsigten til den flotteste strand og nogle meget søde ejere.
Mosselbay by havde ikke noget særligt at byde på. Vi havde brugt det meste af morgenen på at lede efter morgenmad og måtte tage til takke med en meget snasket burger.
Vi tog herefter videre til Plettenberg bay, endnu en naturskøn kystby med lange sandstrande, hvaler, delfiner og sæler.
Her boede vi på Amakaya (betyder hjem), og ja, det føltes nærmest som hjemme, de var utrolig gæstfrie og ville meget gerne snakke og fortælle. Første da blev brugt på Black water tubin som foregik i Storms River, det gik ud på at man sidder i en lille gul oppustelig gummiring og lader sig glide ned af vandfald, dog var vandet lavt pga. at det stadig er vinter, så vi fik også lov til at padle en del, men det gjorde os ikke noget for det var smukt og idyllisk - lige indtil instruktørene kom snigende op bagfra og væltede dig i vandet. Der var også flere forskellige klippespring til de mere vovede, alt mellem 10 til 1 meter. Vi havde en rigtig sjov dag som blev afsluttet med en guided hjemtur af hostelejeren Dave. Om aftenen kunne jeg (jose) tælle utallige store fæle blå mærker efter at have været lidt for ivrig ned af vandfaldene.
Vores 2. nat startede dog knapt så godt, da vi fik en "gæst" i vores værelse, en dejlig edderkop på størrelse med en hånd, kravlede lystigt rundt på en af køjernes stolper, og inden nogen kunne tælle til 5 var både kath og jeg uden for døren (mig i underbukser), vi fik vækket en stakkels mand som arbejder der, han tog et bræt med sig og 5 minutter senere hører vi et par brag - endelig fik han krænget bæstet. Vi kommer ind igen, kath i seng med en bog, og mig som går nervøst rundt og skanner rummet. 5 minutter senere er vi på den igen, jeg er ude før kath når at fatte hvad der sker. Ind og vække den stakkels mand igen - hans melding: Nu fandt jeg 2 derinde, vi må hellere flytte jer for jeg tror der er et hul et eller andet sted hvor de kommer ind. Midt nat for vi så bakset al vores pakkernellike til et andet doorm hvor vi vækker en anden stakkels sjæl. Det blev en urolig nat.
Næste dag insisterer vores "spider slayer" på at vise mig liget så jeg rigtig kan se hvor stor den er, derefter fortæller han at han fandt ikke mindre en 7 styks som lystigt boltrede sig i rummet. Sikken dejlig morgen.
Vi skulle mødes med kaths ven Kerry fra Harnas, på stranden. Hun foreslog at vi tog med ud og dykkede med sæler. Hurtigt kom vi i en våddragt, fik udleveret snorkler samt svømmefødder. Selve turen derud foregik i meget høj fart i en lille båd - lige der ønskede vi os en sele. Til mor Heidi og mor Connie: Inden vi hoppede i vandet blev der sendt et instrument ned til at skræmme eventuelle hajer væk, inden vi skulle ned i det 18 meter dybe blå. Vi fik så lov at svømme i en sæl koloni med ikke mindre en 4000 vilde sæler, det var en lidt skræmmende oplevelse, især da Kerry spottede en 7 meter lang sten, der så viste sig at være en elefantsæl på ikke mindre en 3 ton, det kan være ret uhyggeligt at svømme rundt og pludselig kigge ind i et par store sorte øjne, meget store sorte øjne endda.
Næste dag tog vi på hesterygssafari i Plettenberg gamepark reserve, vi så rigtig mange forskellige dyr, bl. a. zebra, krokodille, giraf, impala, springbok, næsehorn, flodhest, bøffel og da vi var på hesteryg lykkedes det os at komme rigtig tæt på de vilde dyr, en fed oplevelse på en af de heldige dage med 38 grader lige i middagssolen.
I plettenberg var vi generalt rigtig heldige med vejret.
Håber at alle I derhjemme nyder det danske efterår mens vi daser på stranden.
Josephine
- Posted using BlogPress from my iPhone
fredag den 14. oktober 2011
Afrikas Spids
Den sidste dag i Cape havde vi besluttet os for at tage på en dagstur ud til Cape Halvøen, som er hjemsted for Kap det Gode Håb. Vi blev hentet kl 10, og kørte afsted. Først mod Hout Bay som er Cape Town, og omegns, hovedleverandør af fisk og især hummer. Her blev vi smidt af, for at komme med en lille færge til Seal Island. Efter en utrolig scenisk udsejling af havnen, rettede vi kursen mod øen hvor vi for første gang så Fur Seals i rigelige mængder, og fik lidt billeder. Desværre delte vi fartøj med lige så rigelige mængder japanske turister, og til information kan de være enormt påtrængende, og, som jeg beretter senere, ret så agressive når det gælder muligheder for gode fotos, og har ALLE sammen kæmpe spejlrefleks kameraer (Nikon som det foretrukne mærke).
Vi kom tilbage til en kæmpe sæl liggende midt på kajen! Rundt om den, og ind i bussen og videre til næste stop.
Simonstown er en lille by sprunget op omkring en marine base, vores interesse i byen var nu den koloni af pingviner der huserede stranden. Det var ekstremt blæsende den dag, så alle pingvinerne trykkede sig sammen i strandens sparsomme bevoksning.
Vi lod pingvinerne få fred, og begav os mod Cape Point National Park. Efter at have passeret de første "NO feeding the baboons"-skilte, blev vi læsset af minibussen, og blev hver udstyret med cykel og der tilhørende hjelm (Safety first!). En 10km cykeltur i stiv kuling (modvind, self) ventede, og på trods af at jeg havde irriteret Jose til døde med manglende motion, så var den sgu halv hård. Og kuling eller ej, så var det en fantastisk tur!
Vi fik kæmpet os hen til frokostpausen, og vi kom ikke sidst! En bid mad, og en hurtig køretur senere, ankom vi til Cape Point. Her står et ensomt fyrtårn, og kæmper for at advare skibene mod det livsfarlige rev, der omkranser halvøen.
Utroligt nok, møder vi en gammel Thyborønbo her, som har boet de sidste mange år i Cape Town. What are the odds!!
Slutningen på turen blev Kap det Gode Håb. På trods af at være det nok mest kendte landemærke på turen. Var der egentlig ikke så meget andet at lave her, end at få taget det obligatoriske ved skiltet.
Men det viste sig faktisk at være en omstændig affære. Ser i her mødte vi vores japanske venner fra Sælturen, og denne gang i en meget ophidset tilstand! De havde bestemt sig for, at man skulle stille sig i kø, for at komme til at tage billedet ved skiltet. Men eftersom det er et meget besøgt sted, kom der regelmæssigt nye mennesker til, og flere af dem havde ikke lige opfattet den spontane kø dannelse. Det resulterede i 30 ophidsede, pegende, viftende og råbende japanere. Det kan sgu være ret intimiderende! Men hold kæft hvor vi grinede ;)
- Posted using BlogPress from my iPhone
Simonstown er en lille by sprunget op omkring en marine base, vores interesse i byen var nu den koloni af pingviner der huserede stranden. Det var ekstremt blæsende den dag, så alle pingvinerne trykkede sig sammen i strandens sparsomme bevoksning.
 |
| Bortset fra en enkelt lille viking |
Vi lod pingvinerne få fred, og begav os mod Cape Point National Park. Efter at have passeret de første "NO feeding the baboons"-skilte, blev vi læsset af minibussen, og blev hver udstyret med cykel og der tilhørende hjelm (Safety first!). En 10km cykeltur i stiv kuling (modvind, self) ventede, og på trods af at jeg havde irriteret Jose til døde med manglende motion, så var den sgu halv hård. Og kuling eller ej, så var det en fantastisk tur!
 |
| Dansk Cyklist Forbund! |
Utroligt nok, møder vi en gammel Thyborønbo her, som har boet de sidste mange år i Cape Town. What are the odds!!
Slutningen på turen blev Kap det Gode Håb. På trods af at være det nok mest kendte landemærke på turen. Var der egentlig ikke så meget andet at lave her, end at få taget det obligatoriske ved skiltet.
Men det viste sig faktisk at være en omstændig affære. Ser i her mødte vi vores japanske venner fra Sælturen, og denne gang i en meget ophidset tilstand! De havde bestemt sig for, at man skulle stille sig i kø, for at komme til at tage billedet ved skiltet. Men eftersom det er et meget besøgt sted, kom der regelmæssigt nye mennesker til, og flere af dem havde ikke lige opfattet den spontane kø dannelse. Det resulterede i 30 ophidsede, pegende, viftende og råbende japanere. Det kan sgu være ret intimiderende! Men hold kæft hvor vi grinede ;)
- Posted using BlogPress from my iPhone
torsdag den 13. oktober 2011
Rocksuckers og Birds of Paradise
Det var endelig blevet tirsdag og Joses første reelle dag i Cape. Vi gik mod Waterfront, som jeg havde gjort to dage før, opsatte på at opleve Robben Island (Øen hvor Mandela og utallige andre politiske fanger blev indespærret), men ak!, en kapsejlads (vist nok al a Clipper around the world) havde lagt til kaj, og alt var udsolgt tre dage frem.
Som plan B gik vi i Two Oceans Aquarium, som bød på pingviner, et kelp forrest bassin og aaalt for mange børn. . .
Forpustede og med ringende hjerner (Vidste i at børn ofte er ekstremt højlydte?) undslap vi akvariet, og sprang på en bus mod Cape town ydre kanter. Vi havde hørt meget godt om Kirstenbosch Gardens, som udover at huse flere unikke arter, også havde en rig historie.
Bonus info: Manden som gav jorden til Kirstenbosch Gardens var en ægte misantrop, og afskyede kvinder. Desværre for ham var han en utroligt velhavende og derfor ombejlet uden lige. Mand siger at hans at skrantende helbred, og en ganske persistent russisk prinsesse gav ham det sidste skub i graven ;)
Anyhow, Jose og jeg havde en utroligt underholdende tur i haverne, og fik nogle pæne billeder ud af det.
- Posted using BlogPress from my iPhone
Som plan B gik vi i Two Oceans Aquarium, som bød på pingviner, et kelp forrest bassin og aaalt for mange børn. . .
 |
| Yup, det er en Rocksucker . . |
Bonus info: Manden som gav jorden til Kirstenbosch Gardens var en ægte misantrop, og afskyede kvinder. Desværre for ham var han en utroligt velhavende og derfor ombejlet uden lige. Mand siger at hans at skrantende helbred, og en ganske persistent russisk prinsesse gav ham det sidste skub i graven ;)
Anyhow, Jose og jeg havde en utroligt underholdende tur i haverne, og fik nogle pæne billeder ud af det.
 |
| (P.s. Jose kan godt lide planter!) |
 |
| Den utroligt smukke Bird of Paradise |
søndag den 9. oktober 2011
Hello Cape Town
Cape Town tog imod mig med en overskyet lørdags himmel og en stiv kuling. Her var koldt!
At komme fra 35 grader til små 17 grader, det er ingen joke. Oven i hatten var det præcis den dag hvor der var over 20 grader i DK! Hrmpf!
Men alt mismod forsvandt da jeg kørte ind mod Cape Town. Her fik jeg den smukkeste udsigt til Tablemountain, hvis top blev svøbt i hvide, bløde skyer. Byen er i sig selv enormt smuk, med bakkede gader indhyllet i mægtige gamle træer, og huse i livlige farver.
Hostellet var en gammel victoriansk villa, ombygget til nu at huse backpackere. Værelset var intet mindre end fantastisk! Høje køjesenge, højt til loftet og god sikkerhed. Scene var sat til et godt ophold. Søndag std jeg tidlig op, men vidste egentlig ikke hvad der skulle ske. Josephine kom først mandag aften, og jeg ville gerne gemme nogen oplevelser til da.
Det endte med at jeg gik en god spadseretur ned til Victoria og Alfred Waterfront, som er turiststedet her i Cape. En god tur som tog gode 50 min, og førte mig gennem kendte områder som Long street og buisness kvarteret.
Alt i alt endte min dag med en guidet bustur der førte mig rundt om alle Cape Towns kvarterer og historiske steder. På vej bestemte jeg mig for at ændre ruten, og dermed passere Desmond Tutus gamle kirke og de berømte og meget smukke Company Gardens, der forsynede de hollandske skibe med frugt og grønsager, da Cape Town bare var uberørt land.
Company Gardens førte mig videre til Ikizo, som South African National Museum også kaldes, hvor der var udstillinger om alt fra Darwin, Hulemaleriernes historie, hav- og landdyr og sydafrikanske stammers traditionelle liv. Enormt spændende og 3 timers lærerig underholdning :D
Mandag var lidt en ventedag, for Jose skulle ankomme omkring spisetid. Så jeg vandrede denne gang ind mod bycentrum og shopping distriktet. Jeg må indrømme, at jeg følte mig lidt som `the odd man out´. Jeg lyver ikke når jeg siger jeg ikke så mere end tre "hvide" personer. Så jeg med mit lyse hår stod noget udenfor!
Jose blev en smule forsinket, men det var SÅ godt endelig at se hende. Jeg kunne pludselig mærke, at selvom jeg virkelig har nydt at rejse alene, har jeg savnet at snakke med en som kender mig. De næste 5 måneder tegner godt :)
At komme fra 35 grader til små 17 grader, det er ingen joke. Oven i hatten var det præcis den dag hvor der var over 20 grader i DK! Hrmpf!
Men alt mismod forsvandt da jeg kørte ind mod Cape Town. Her fik jeg den smukkeste udsigt til Tablemountain, hvis top blev svøbt i hvide, bløde skyer. Byen er i sig selv enormt smuk, med bakkede gader indhyllet i mægtige gamle træer, og huse i livlige farver.
Hostellet var en gammel victoriansk villa, ombygget til nu at huse backpackere. Værelset var intet mindre end fantastisk! Høje køjesenge, højt til loftet og god sikkerhed. Scene var sat til et godt ophold. Søndag std jeg tidlig op, men vidste egentlig ikke hvad der skulle ske. Josephine kom først mandag aften, og jeg ville gerne gemme nogen oplevelser til da.
Det endte med at jeg gik en god spadseretur ned til Victoria og Alfred Waterfront, som er turiststedet her i Cape. En god tur som tog gode 50 min, og førte mig gennem kendte områder som Long street og buisness kvarteret.
Alt i alt endte min dag med en guidet bustur der førte mig rundt om alle Cape Towns kvarterer og historiske steder. På vej bestemte jeg mig for at ændre ruten, og dermed passere Desmond Tutus gamle kirke og de berømte og meget smukke Company Gardens, der forsynede de hollandske skibe med frugt og grønsager, da Cape Town bare var uberørt land.
Mandag var lidt en ventedag, for Jose skulle ankomme omkring spisetid. Så jeg vandrede denne gang ind mod bycentrum og shopping distriktet. Jeg må indrømme, at jeg følte mig lidt som `the odd man out´. Jeg lyver ikke når jeg siger jeg ikke så mere end tre "hvide" personer. Så jeg med mit lyse hår stod noget udenfor!
Jose blev en smule forsinket, men det var SÅ godt endelig at se hende. Jeg kunne pludselig mærke, at selvom jeg virkelig har nydt at rejse alene, har jeg savnet at snakke med en som kender mig. De næste 5 måneder tegner godt :)
Abonner på:
Opslag (Atom)